
Om dette arrangement
AFLYST - Slip dit indre barn løs, Far!
Tag dit barn ved hånden og kom til en aktivitet, der er med til at skabe stærke relationer mellem far og barn.
Vi skal mødes vi om leg, historiebrygning, kroppens finurlige krumspring, monsterfortællinger og nærvær, hvor vi gerne må lave pruttelyde, brøle, hviske og være helt mærkelige.
Børn elsker nemlig, at se deres forældre tosse rundt og give slip på al hverdagens alvor og fornuft.
Vi dykker ned i historiebrygning og øver os i at improvisere historier frem. Børn elsker at få fortalt en god historie og når vi fortæller med hele kroppen, med intensitet og autenticitet, skaber vi små øjeblikke hvor verden er fuld af magi.
Vi fjoller rundt på gulvet, danser med tungen og leger med monstre, der kan rumme alverdens følelser, udtryk og fortælle de mest vanvittige historier.
Helle Maj, som er uddannet pædagog, og laver teater, dukketeater, musik, skøre indfald og pudsige udfald, inviterer børnene med i et univers fyldt med monstre og skæve historier.
Hvornår
Arrangementet er et forløb på tre torsdage 15., 22. og 29. april kl. 15.00 – 16.00 - tilmelding gælder alle tre gange - både fædre og børn skal have billet.
Forum for Mænds Sundhed står bag projekt ”Far for livet”, som er støttet af Nordea-fonden.