Om dette arrangement

Tid
10:00 - 16:00
Pris
500 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Manegen - Sæby Kulturhus
Target
For børn
Børn

UDSOLGT - Kunstnerklubben i Sæby

05.07.21 - 09.07.21
Har du en kunstner gemt i maven? Kom og vær med til at sætte din indre kreativitet fri i Kunstnerklubben i Sæby, hvor vi alle er vilde med kunst.

I uge 27 leger og undersøger vi, hvad kunst kan. Vi eksperimenterer med materialer, afprøver ideer og tilgange til, hvad billedkunst er og kan være. Alt sammen med fokus på, hvad der netop interesserer dig, og det, du synes, er spændende. Kunstner Jeanette Sætre hjælper dig hele vejen igennem forløbet og præsenterer dig for billedkunstteknikker, du måske aldrig har hørt om før. 

Husk madpakken og tøj der kan tåle at blive beskidt, for vi arbejder med alverdens materialer, som vandfarver, gips, ler, kridt, kul, og hvad vi ellers kan finde på. Pris er inkl. materialer.

Fredag d. 9. juli holder vi fernisering for forældre, søskende og bedsteforældre.

For de 8-14-årige.

Hver dag fra 10-16.