Om dette arrangement

Tid
17:00 - 23:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
-nothing-
Udstilling

Fernisering

15.06.18
Kulturkaravane Nord 2018 skal afsluttes med manér. Du er inviteret til fernisering, fotoudstilling og koncert.

To klasser fra Frydenstrandskolen skal i forbindelse med Kulturkaravane Nord 2018 arbejde med fotografi som udtryksform. Under overskriften ”Hverdagsglimt” skal de unge taget billeder og lære hvordan, man kan udtrykke forskellige stemninger med fotos.

På sidste dagen for Kulturkaravanen, fredag den 15. juni kl. 17.00, kan du tage hele familien med til afslutningsfest på Frederikshavn Bibliotek, når karavanen skal sendes videre til en anden nordjysk kommune. Her kan man opleve elevernes foto-udstilling, som giver et enestående billede af hvad det er, der fylder i hverdagen for de unge Frederikshavnere. Alle er velkomne til ferniseringen, som har gratis entré og det er muligt at købe snacks og drinks. Udstillingen foregår både på biblioteket og på Rådhuspladsen, hvor PixlArts bus kommer til at holde.

Efter ferniseringen fortsætter aftenens program udenfor, hvor PixlArt viser udstillingen ”Årets pressefoto” kl.20.00. Kom forbi pladsen og oplev bussen, som er udstyret med 16 digitale skærme. Udstillingen har tidligere været vist på Krudttårnet – hvis du missede den da, så har du chancen nu.

Aftenen afsluttes kl. cirka 22.00 med en koncert af Mikal K, som synger sange fra sit album ”Sange fra Nord”. Under koncerten vil PixlArt vise billeder på facaden af biblioteket

Kom med og få en unik kulturoplevelse sammen med familie, venner og andre fremmødte. Du kan finde mere information om Kulturkaravane Nord og de kulturelle aktiviteter på bibliotekets- og kommunens hjemmeside.