Foto af Bjarke Møller

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
For unge
Unge

Dig, demokratiet og Europas fremtid - Debatfestival 2021

28.10.21
De europæiske lande har i de seneste år været ramt af en dyb politisk tillidskrise, hvor flere og flere borgere har mistet tilliden til politikerne, partierne, regeringerne og EU-institutionerne.

Bemærk: byens ungdomsuddannelser er inviteret til at deltage i dette arrangement, men du er også meget velkommen.

Det har fået nogle meningsdannere til at advare om, at demokratiet forfalder, og vi ender i et illiberalt demokrati. På de sociale medier raser debatten, folk råber til hinanden og andre kobler fuldstændig af og føler mismod. Men er det muligt at genrejse troen på demokratiet og engagere borgerne langt mere?

Det mener journalisten og EU-eksperten, Bjarke Møller, der har skrevet bogen ”Håbets politik”. I dette foredrag giver han en opsang til dommedagsprofeterne og tegner et håbefuldt og visionært bud på demokratiets fremtid i det europæiske samarbejde.
 

Bjarke i den afsluttende debat

Bjarke Møller deltager også i debatfestivallens afsluttende paneldebat, hvor han skal være med til at sætte lup på fremtidens demokratiske samtale. Bjarkes baggrund giver debatten en international / europæisk vinkel.

Overblik

Få det samlede overblik over Frederikshavn Debatfestival 2021 lige her.

Samarbejdspartnere

Frederikshavn Debatfestival 2021 afholdes af Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune i samarbejde med bl.a. FOF Vendsyssel, AOF, LOF, DOF Frederikshavn og Lille-Skole for voksne Frederikshavn.