Foto af Abdel Aziz Mahmoud

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Target
For unge
Unge

Tal ordentligt eller luk røven - Debatfestival 2021

28.10.21
Abdel Aziz Mahmoud står i spidsen for aktuelt foredrag om sociale medier, shitstorms og digital dannelse.

Bemærk: byens ungdomsuddannelser er inviteret til at deltage i dette arrangement, men du er også meget velkommen.

Øretævernes holdeplads

Som aktiv debattør på de sociale medier, hvor Abdel flittigt kommenterer mere eller mindre kontroversielle emner, der rører sig i mediebilledet, er han vant til at befinde sig på “øretævernes holdeplads”.

Dagligt tikker tilsvinende mails ind i hans indbakke, ligesom kommentarsporet på hans opslag er en kombination af både anerkendende reaktioner og mindre konstruktive og dialogskabende kommentarer i den overophedende debat.

Abdel har derfor om nogen gjort sig erfaringer med adfærd på de sociale medier, og han tilbyder nu et foredrag om netop dette: Hvordan bør man agere på nettet for ikke at komme galt af sted? Et foredrag med konkrete og nogle gange tragikomiske eksempler på, hvordan man kan agere på de sociale medier og komme helskindet ud af en shitstorm i den offentlige debat.

Efter oplægget skal Abdel sammen med eleverne på byens ungdomsuddannelser udforske 'call out'-kulturen, høre personlige erfaringer og sammen komme med bud på, om og hvor grænserne skal trækkes.

Om Abdel

Abdel Aziz Mahmoud er en kendt journalist, forfatter og tv- og radiovært. Han står bag DR P1s radioprogram ”Shitstorm” og ”Adgang med Abdel”; en række portrætprogrammer med politisk fokus på DR2.

Abdel er en aktiv samfundsdebattør især om temaer som integration, sociale medier og digital dannelse.

Abdel i den afsluttende debat

Abdel Aziz Mahmoud deltager også i debatfestivallens afsluttende paneldebat, hvor han skal være med til at sætte lup på fremtidens demokratiske samtale.

Overblik

Få det samlede overblik over Frederikshavn Debatfestival 2021 lige her.

Samarbejdspartnere

Frederikshavn Debatfestival 2021 afholdes af Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune i samarbejde med bl.a. FOF Vendsyssel, AOF, LOF, DOF Frederikshavn, Lille-Skole for voksne Frederikshavn samt Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Materialer