Foto af Anne Glad

Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Voksen

Kultur, der former os

25.10.22
Debatfestival 2022 - foredrag // Anne Glad

Vores forbrug af kultur kan fortælle meget om, hvem vi er eller gerne vil ses som. Et hurtigt øjekast i et hjem kan ’afsløre’ ejermandens personlighedstype; malerierne på væggen, genbrugsfundet i vindueskarmen, radiokanalen der spilles og ikke mindst bogreolens indhold.

Netop litteraturen, vi læser, har særlige identitetsskabende egenskaber, der præger os – også kollektivt.

Sammen dyrker vi kultlitteratur og –forfattere som J.R.R. Tolkiens ’Ringenes Herre’, ’Game of Thrones’ og Jane Austen-universet, men hvorfor og hvad får vi med os?

En hel generation er vokset op med Harry Potter; år efter år har vi fulgt drengen, der overlevede den ultimative ondskab, men hvad har Harry lært os, som vi har taget med i voksenlivet?

Sammen med livsstilsekspert Anne Glad, skal vi udforske, hvordan litteratur former os, og hvad den kan sige om os som typer og mennesker.

Blå bog

Anne Glad Wagner er reklametekstforfatter, livsstilsekspert og foredragsholder, der især er kendt fra sin medvirken i tv-programmet ‘Kender du typen?’ på DR.
Anne Glad er cand.mag. i nordisk litteratur og filmvidenskab.

Oplev Anne

Til arrangementet 'I samtale; Anne Glad og Mikkel Fønsskov' 25/10 kl. 20.45-21.30 på Frederikshavn Bibliotek.

Og husk også at spise med til vores fællesspisning kl. 18-19.

Samarbejdspartnere

Frederikshavn Debatfestival 2022 afholdes af Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune i samarbejde med bl.a. FOF Vendsyssel, AOF, LOF, DOF Frederikshavn og Lille-Skole for voksne Frederikshavn.