Foto af Jens Gaardbo

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
150 kr.
Target
For voksne
Voksen

Højt at flyve

19.10.21
Jens Gaardbo, journalist, skribent, musiker og tidligere studievært.

Han er nyhedsmanden, der eftertænksomt, vidende og venligt bidende har informeret og interviewet om døgnets begivenheder og baggrunde på TV2 i årtier. Han er også sjov! Han kan se sig selv og sin tid i det komiske skær, vi alle har brug for en gang imellem.

Og så er han i øvrigt lige nu i sit livs krise. Jens Gaardbo blev i december afskediget fra TV2 på grund af en begivenhed på arbejdspladsen for tyve år siden. Han har ikke alene mistet jobbet og den fremtidige indtægt, han har endnu værre også mistet sit ægteskab og har måttet sælge sin bolig. Alle søjler i tilværelsen forsvandt på kort tid.

Når Jens Gaardbo besøger os, er det dog ikke med den krise som det væsentlige. Hans foredrag spinder sig ind og ud af mediebranchen, ind og ud af hjembyen og Vendsyssel, hen til det mageløse og ud til det morsomme.

Hør om liv og gerning, værdier, holdninger på rejsen fra Frederikshavn til den store medieverden og tilbage igen. Hør også om alt det, medierne gør ved os! Vi har muligvis fået mere af alting. Men er det blevet bedre?

Jens Gaardbo har en underfundig humor og en fantastisk evne til at betragte omgivelser og medmennesker. Han er ofte på kant med tidens strømninger og alt det moderne.

Mød den nu forhenværende Mr. News og få både noget at tænke over og meget at grine af!

Køb billet hos FOF/vendsyssel

Arrangeret i samarbejde med foreninger, kirker og bibliotek i Østervrå 

Arrangementet har tidligere været planlagt med titlen "Mød MR. News" den 23. marts 2021