Foto af Mikkel Fønsskov

Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Voksen

Når litteraturen former os

25.10.22
Debatfestival 2022 - foredrag // Mikkel Fønsskov

Mikkel Fønsskovs mor har altid læst en masse; Kirsten Thorup, Jens Chr. Grøndahl, Sjöwall-Wahlöö og en masse spændingsromaner, men der har aldrig været en forventning om, at Mikkel skulle læse.
Det er kommet til ham senere, og nu læser han, fordi han nærmest er afhængig af den stimulans, som litteraturen giver ham.

Bogreolen er stopfyldt med alt fra havebøger og Henrik Pontoppidans samlede værker til digtsamlinger og rejsebøger. Den ene bog inspirerer til den næste, og Mikkel Fønsskov nyder at dykke ned i forskellige universer og ikke mindst, at formidle sin glæde for litteratur til andre.

For Mikkel er det at læse noget af et andet menneske, med til at gøre os klogere og mere dannede, fordi vi åbner op for andre menneskers tanker. Det vi læser, er altså med til at skabe vores personligheder.

Mikkel Fønsskov fortæller, hvilke forfattere og romaner, han især har været og er optaget af, og hvordan det har formet, og hele tiden former ham som menneske.

Blå bog

Mikkel Fønsskov er uddannet journalist og har en master i europæiske studier. Han arbejder i dag som forlagsredaktør på Gyldendal Nonfiktion og har tidligere været ansat på DR som vært og redaktør.

Oplev Mikkel

Til arrangementet 'I samtale; Anne Glad og Mikkel Fønsskov' 25/10 kl. 20.45-21.30 på Frederikshavn Bibliotek.

Og husk også at spise med til vores fællesspisning kl. 18-19.

Samarbejdspartnere

Frederikshavn Debatfestival 2022 afholdes af Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune i samarbejde med bl.a. FOF Vendsyssel, AOF, LOF, DOF Frederikshavn og Lille-Skole for voksne Frederikshavn.