
Om dette arrangement
Vølvens vej. Forfatterforedrag med Anne-Marie Vedsø Olesen
Serien, hvoraf den første roman ’Snehild’ snart bliver filmatiseret, har en særlig vægt på det kvindelige.
Glæd dig til at høre, hvordan Anne-Marie Vedsø Olesen får ideerne fra kulturhistorie og nordisk mytologi til sine spændende, imponerende, dramatiske og eventyrlige fortællinger. Men hør også om, hvor svært hun i begyndelsen havde ved at skrive om kvindelige hovedpersoner, hun, som læser af fantasy, selv havde savnet hos fx Tolkien.
I 2022 vandt hun DR’s romanpris for “Snehild”, første bind i serien Vølvensvej, som finder inspiration i den nordiske mytologi og udspiller sig i jernalderen.
Anne-Marie Vedsø Olesen er oprindeligt uddannet læge fra Københavns Universitet, og havde valgt at gå i sin fars fodspor, men sådan skulle det ikke forblive.
I år 2000 udgav hun sin første roman “Salernos Sol”, som fik andenpladsen for bedste middelalderroman af Gyldendal og Det Kongelige Bibliotek.
Dette var startskuddet til en ny karriere som forfatter, hvor hun bl.a. finder inspiration fra kulturhistorie og mytologi, til at skrive hendes fængende skønlitteratur.
Hun er anmelderrost for at skabe spændende, imponerende og dramatiske eventyrlige fortællinger, som opsluger en fuldstændig.
.