Tilbud til skoler

Se bibliotekets tilbud til skoler for 2022-2023 herunder. Klik på firkanten midt i billedet herunder for at få den vist i fuld skærm. Tryk Esc for at afslutte.

Vi har forskellige tilbud og arrangementer til skolerne, som kan være et rigtig godt supplement til de pædagogiske læreplaner – også i den understøttende undervisning.

Tilbuddene er opdelt efter klassetrin, og kan foregå på biblioteket. Vi kommer også gerne ud på jeres skole, hvis I ikke lige har et bibliotek i nærheden.

Fælles for tilbuddene er, at de er centreret om at øge børns kendskab til biblioteket. Det gør vi gennem temaer som kildekritik, læsning og informationssøgning, der også støtter op om folkeskolens fælles mål, og som tager udgangspunkt i bibliotekarernes faglige viden.

I kan kombinere tilbuddene på forskellig vis, og vi ser gerne de samme elever flere gange i forskellige sammenhænge. Det giver også eleverne et større ejerskab for biblioteket, så det bliver mere naturligt for dem at bruge det både i skoletiden og fritiden.

 

Booking og spørgsmål

I skal booke en aktivitet senest 14 dage før, og det foregår efter først-til-mølle princippet.
Vær opmærksom på, at der kan deltage én klasse ad gangen. Desuden kan der være særlige forhold vedr. tilmelding ved den enkelte aktivitet.

Når du booker en tid til et af bibliotekets tilbud til institutioner opbevarer vi dine kontaktoplysninger for at kunne informere dig  vedr. aktiviteten eller ændringer til vores aftale.

Dine kontakt oplysninger slettes  30 dage efter jeres besøg hos os.

Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at sende os en mail på bbib@frederikshavn.dk eller henvende jer på biblioteket - så tager vi altid gerne en snak.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.