Mød en læsehund på biblioteket

Af anr
19.04.16
Har dit barn svært ved at læse? Så mød en læsehund, som kan være med til at motivere børn til at læse.

Hvad er en læsehund?
En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.

Hvordan kan en læsehund hjælpe?
En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse. Resultatet er øget læselyst og selvtillid.

Hvad koster det?
Det er gratis at modtage hjælp fra en læsehund. Læsehunden og dens ejer arbejder frivilligt.

Læsehunden Chica på Frederikshavn Bibliotek
Chica er en dejlig rolig og lydig Labrador Retriever.  Her er lavet en lille hunde-hyggekrog. Dit barn læser op af sin egen medbragte bog. Men der er selvfølgelig også mulighed for at låne bibliotekets bøger.

Hvornår foregår det?
En læsestund varer 30-45 min. Tidspunktet for den ugentlige læsestund aftales med Læsehundens ejer. Dit barn læser højt for læsehunden i 20-30 min., og herefter hygger vi med sjove hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer typisk 6 uger, og dit barn får et diplom når forløbet er slut.  

Sådan tilmelder du dit barn
Skriv en mail til kontakt@laesehunde.dk med information om dit barns navn og alder samt, hvilket bibliotek eller læsehund i ønsker et læseforløb hos 

Vil du vide mere?
Foreningen Læsehunde er en frivillig forening, som uddanner og certificerer læsehunde til biblioteker i Danmark. 
Foreningen blev stiftet i 2014 af en gruppe fagpersoner indenfor områderne bibliotek, undervisning, læsevejledning og hundetræning. 
Læs mere om projektet www.læsehunde.dk - 
Spørg på biblioteket kontakt Iben Melsvik
Artikel i Nordjyske Stiftstidende: Læsehunden Maja rykker ud - og giver læseglæden tilbage