Iben anbefaler

Iben anbefaler

Iben anbefaler to bøger til julens læsning

GRO af Adam O.

For første gang i laang tid, har jeg fået læst en hel bog – som ikke er højtoplæsning for mine børn (jeg har dog ikke sluppet børnelitteraturen – for det er her jeg finder de meste magiske læseoplevelser.)

Gro er en vidunderlig og magisk fortælling, hvor man følger Gro på en rejse i en verden som vores, men hvor historierne er ved at forsvinde. Biblioteksskoven er ved at lukke, og det vil betyde slut for nye historier, sange og film.  
Bogen rummer både eventyr, spænding og en magisk fortælling – alt sammen visualiseret med fantastiske illustrationer lavet af forfatteren selv.
Den findes også som lydbog, indlæst af forfatteren.

Vingummigoplen og røven i tasken af Pernille Bønløkke Toustrup

Hvis man vil have et godt grin til sengetid, når der skal læses højt – så kan jeg varmt anbefale Vingummigoplen og røven i tasken af Pernille Bønløkke Toustrup og illustreret af Thomas Hjorthaab Genail.

Det er en rim og remse bog, og jeg tror de fleste børn vil give mig ret i at det er nogle SKØRE og sjove rim og remser, som finder i denne bog. Perfekt til højtoplæsning!

Tags
Materialer