Dekorativt

Billedbøger om forår

Nicoline anbefaler skønne billedbøger om forår

Der er årstider nok, men af alle der gi´s
Vil jeg tildele foråret første pris

Ligesom Piet Hein så smukt skriver i sit forårs-gruk, så elsker jeg også foråret. Vinteren slipper sin tunge kappe, og vi mærker igen solens varme, mens vintergækkerne kigger frem. Man kan ikke andet end at blive glad af forår.

Her er mine bund på skønne forårs-billedbøger. Klik dig direkte til billedbøgerne nederst på siden.

'Lille bjørn og foråret' af Elli Woollard

Lille Bjørn vågner op til en verden dækket af sne og går ud for at lede efter en ven. Smuk og sød billedbog for 3-6-årige.

'Peter Plys - rigtige venner' af Thea Feldman

Det er blevet forår i Hundredemeterskoven og Ninka Ninus glæder sig til at komme i sin køkkenhave, hvor han graver, planter og sår. Heldigvis kommer alle hans venner og hjælper ham med det omfattende arbejde.

Mumi og den første forårsdag

Mumi vågner fra sin vintersøvn, og går alene ud for at se sig omkring. Men hvor er foråret henne? Og kan han finde Lille My og de andre venner?

'Hvad sker der gennem årstiderne?' af Anne-Marie Frisque

Familien Egern, Familien Hare og Hr. og Fru Pirol bor i et gammel egetræ. Oplev årstiderne sammen med dyrene, gå på opdagelse i tegningerne og vær med til at læse historierne højt ved hjælp af billedord.

'Da foråret forsvandt' af Tore Leifer

Fortælling om haren Viggo, som skal ud og finde livsspiren, så foråret kan komme igen.

'Fra blomstermylder til gule ællinger' af Mack

Her får du noget at vide om, hvad der sker i naturen om foråret, både med planter og med dyr.

'Mumfen har en ven' af Annette Herzog

Hjertevarm fortælling om et nyt venskab, mellem to - tilsyneladende - umage skabninger. Hyggelig højtlæsning for de 4-7-årige.

Materialer