Sara Omar vinder Læsernes Bogpris 2018

Læsernes Bogpris: "Dødevaskeren" vandt prisen

Af anr
14.04.18
Sara Omars debutroman ’Dødevaskeren’ vinder Læsernes Bogpris 2018..

Sara Omars fantastiske roman om den muslimske kvinde Frmesk, der vokser op både i Kurdistan og i Danmark. Hun lever et liv i undertrykkelse og vold - alene fordi hun er af hunkøn. Sara Omar vinder prisen Læsernes Bogpris 2018 samt præmien på 100.000 kr.
I tre uger har alle kunne deltage i afstemningen blandt ti nominerede danske bøger fra 2017, og Sara Omars roman viste sig at være læsernes favorit med ca. 1/3 af alle afgivne stemmer.

Prisen uddeles i år for 15. gang af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i tæt samarbejde med landets biblioteker. 
Den dansk-kurdiske forfatters debutroman ’Dødevaskeren’ (Politikens Forlag) solgte i løbet af den første måned 50.000 eksemplarer, og bogen har fået flotte anmeldelser overalt. Berlingskes Anne Sophia Hermansen gav romanen 6 stjerner, og sagde bl.a. i sin anmeldelse af bogen, at ” Det her er litteratur, der kan ændre vores samfund. Tak for dit mod og vidnesbyrd”

Sara Omar er født i Kurdistan i 1986. Ganske ung måtte Sara Omar flygte fra Kurdistan, bl.a. på grund af Golfkrigen. Hun kom til Danmark i 2001 og hun er i dag bachelor i statskundskab og er ligeledes kandidatstuderende i statskundskab.

»Jeg står her og vil sende en hilsen til de mænd, som tillader sig selv at ødelægge kvinder og pigers liv,« skriver forfatteren Sara Omar, årets modtager af Læsernes Bogpris, i sin takketale.

Bogen handler om Pigen Frmesk, ikke får en let start på livet. Familien har mange holdninger til, hvad der skal ske med hende.

Hun vokser op i Kurdistan - et brutalt land præget af krig og folkedrab. Frmesks far ønskede en dreng, men fik en lille pige, og hendes mor må beskytte hende mod en konstant trussel fra ham. Samtidig vil Frmesks farmor have hende omskåret, og da det hele eskalerer må hendes mor sætte hende i pleje hos mormor og morfar. Her har hun det godt, men lykken er kortvarig.

Sara Omars modige roman om Frmesks pige- og kvindeliv i et brutalt, muslimsk samfund en uforglemmelig og rystende oplevelse. Forfatteren har skrevet romanen med livet som indsats for at forbedre livet for andre muslimske kvinder.

Reserver bogen herunder og find et udvalg af romaner om kvinder og undertrykkelse. 

Læs omtalen på berlingsk.dk

Læs mere på Litteratursiden.dk

Se hvilke bøger der tidligere har vundet Læsernes bogpris

 

Materialer