Dekorativt

4. søndag i advent - DIY

Af anr
20.12.20
Vi har i år lavet en adventskalender til børnene. Denne sidste kreapose kan vi desværre ikke udlevere, men du kan sikkert lave en fin julemands rulling alligevel.

Hver søndag i advent vil vi vise en DIY-video af, hvordan du laver ugens advents-krea.
 

DIY – Julemandsrulling

Du skal bruge: Toiletrulle og limpistol

  1. Mal toiletrullen rød undtagen der, hvor ansigtet og skægget skal være
  2. Mal hvidt skæg på toiletrullen.
  3. Klip en nissehue ud af rødt karton og lim den sammen som en kegle.
  4. Lim øjne og den røde næse på julemanden - du kan også male dem på.
  5. Lav et bælte af en sort piberenser rundt om julemanden. Klip derefter et stykke af en piberenser og sæt rundt om bæltet foran – som et lille spænde. 
  6. Ho-ho-ho nu har du en fin julemandsrulling.

Se en lille video om, hvordan du kan lave en julemandsrulling.

Del dit hyggelige krea med os. Vis os, hvor fin din julemandsrulling er blevet. 
Snup et billede med mobilen, og del billedet på vores Facebook side under DIY-videoen.
Når du deler dit krea hygge med os, deltager du samtidig i en lille julekonkurrence. Hver uge trækker vi en tilfældig vinder af en lille juleting.

Facebook: Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune
Instagram: @bbfrederikshavnkom

Materialer