Dekorativt

Bibliotekerne lukker til og med 7. februar

Af anr
16.12.20
De nye stramninger fra Sundhedsministeriet betyder at bibliotekerne lukker til og med den 7. februar 2021.

Du kan derfor ikke komme ind på bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen, Sæby, Østervrå og Ålbæk i perioden.

Det gælder al fysisk brug af bibliotekerne til f.eks. lån, aflevering og afhentning af reserverede materialer.

Der lukkes også for selvbetjening på bibliotekerne i hele perioden samt betjening af afhentningssteder.

Aflever ikke dine bøger

Du skal ikke aflevere dine bøger nu. Afleveringsfristen er forlænget, og dine materialer skal afleveres senest den 27. februar 2021.

Du får intet gebyr i perioden, hvor biblioteket er lukket. 

Undlad også at aflevere materialer i bibliotekets postkasser. 

Får du en hjemkaldelse fra vores systemer, så skal du se bort fra den, indtil bibliotekerne er åbne igen!

Reserveringer til afhentning

Har du en opfyldt reservation på et materiale, der står klar til afhentning nu? Reservationen på dit materiale bliver stående frem til den 30. januar 2021, så der vil blive god tid til at afhente reservationer, når biblioteket igen åbner.
Hvis du gerne vil afhente din reservation inden jul, så kan du frem til den 7. februar benytte dig af tilbuddet Biblioteket2Go

Dit bibliotek online

Du kan stadig benytte bibliotekets online tilbud. Her kan du finde en oversigt over vores Netbibliotek.

Du kan bestille bøger med Biblioteket2Go frem til den 7. februar
 

Fik du ikke lånt bøger til juleferien? 
Vi tilbyder, at du kan afhente dine reservationer eller pakke bøger til dig, som du kan afhente uden for bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby. Læs mere om hvordan du benytter BiblioteketToGo.

Book din lokale bibliotekar

Vi tilbyder, at du kan booke din lokale bibliotekar, og det kan du læse mere om her.

Har du brug for at komme i kontakt med biblioteket, så skriv til os via kontakformularen.

Vi ses snart igen. Pas på jer selv og hinanden!