Ekstra lån på eReolen

Af anr
09.07.15
Lån udvalgte titler, uden at de tæller med i din normale lånekvote.
På eReolens hjemmeside er det muligt at låne udvalgte titler, uden at de tæller med i din normale lånekvote. De udvalgte titler hedder ”Ekstra lån”, og du finder dem på eReolens hjemmeside fra et forsidebanner, der hedder ”Ekstra lån – Titler du altid kan låne.” Du kan vælge mellem ca. 1600 forskellige titler fordelt på e-bøger og lydbøger. 
 
Titlerne, som er en del af ”Ekstra lån” tæller altså ikke med i din normale udlånskvote. Du kan derfor låne disse titler, selvom du har nået grænsen for din udlånskvote.
 
Titlerne, der er en del af ”Ekstra lån,” er synlige på eReolens hjemmeside med en blå markering i øverste højre hjørne af forsidebilledet, så du altid kan genkende dem, når du søger efter titler på eReolen.dk. Senere bliver de synliggjort i de to apps. Når du har lånt ”Ekstra titler” på eReolens hjemmeside, er de naturligvis også tilgængelige i eReolens apps fra ”Min side,” og du kan læse og lytte til dem på samme vis som andre lånte titler.

Du finder "Ekstra lån" titlerne på forsiden af eReolen.dk her:
 
Du kan altid kende titler, der er ”Ekstra lån” på den blå markering i øverste højre hjørne. På den måde kan du altid orientere dig om, hvorvidt en titel er et ”Ekstra lån.”