Frederikshavn Klima- og Miljøfestival 2018

Af anr
16.07.18
Den 8. og 9. oktober afholdes der Klima- og Miljøfestival på Frederikshavn Bibliotek.

Grønt er det nye sort

At tænke grønt er blevet det nye sort. Rundt om i hele verden diskuteres klima og miljø som aldrig før, og omstillingen til grøn og vedvarende energi, fokus på dyrevelfærd og ’recycling’ fylder i højere grad den politiske dagsorden både lokalt, nationalt og internationalt.

At tænke grønt og tage ansvar er blevet ’in’ både for kendte, politikere og virksomheder. Men er det blot et ’nemt’ emne at ’koble sig på’ for at brande sig mod tidens trend? For hvem synes egentlig, at det er en dårlig idé at passe på vores jordklode og bevare den for fremtidige generationer?

Når alt kommer til alt, tager politikerne så egentlig ansvar og kæmper kampen til fulde, når miljøpolitikken sættes over for nye arbejdspladser, infrastruktur, skattelettelser, overskud på betalingsbalancen og effektive supersygehuse?  

Hvad er op og hvad der ned? Hvad er grønt og hvad er sort?
Vi går sammen med Clement Kjersgaard, meningsdannere og lokale og nationale politikere, for at tage debatten og blive klogere på, hvad er op og ned i snakken om klima og miljø. Over to dages festival skal vi både ud i verden, og kigge i egen andedam. Der skal debatteres, underholdes og oplyses.

For hvor skal vi begynde? Hvad er vigtigst at redde først? Der er så meget tvivl og uvished, så mange spørgsmål og så mange svar. Og batter det hele alligevel noget i sidste ende, eller kan vi blot læne os tilbage og være tilskuere til konsekvenserne af vores handlinger? Er løbet allerede kørt?

Frederikshavn Klima- og Miljøfestival 2018 er en festival for dig, der gerne vil gøre en forskel. Det er også for dig, der mener det er hyklerisk at påstå, at vi kan ændre klimaet ved at sortere affald og køre i el-biler.
Festivalen er for familier, for unge, for nysgerrige, for ildsjæle, for politikere og for borgere i Frederikshavn Kommune, der i løbet af en nær fremtid, vil komme til at mærke den grønne omstilling helt tæt på.

Sammen kan vi gøre klima og miljø spændende og nærværende, og forhåbentlig få svar på en lang række spørgsmål. Og hvem ved – måske gøre en forskel?

Frederikshavn Klima- og Miljøfestival 2018 er arrangeret i samarbejde med AOF, LOF, FOF, DOF, Lilleskolen for Voksne, Energibyen Frederikshavn og Clement Kjersgaard.

Program

Program 8. oktober​
19.00-20.00  Oplæg af Connie Hedegaard
20.00-21.30  Paneldebat med Connie Hedegaard, præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, Borgermester Birgit Hansen m. fl.
21.30-22.30  Aftenkaffe-reception for alle interesserede

Program 9. oktober​
15.30-16.30  "Spørg Jens om alt med klima", med klimaekspert Jens Hesselbjerg, professor på Nils Bohr Institut. 
17.00-18.30  Stor klima- og miljødebat mellem publikum og fire landspolitikere
20.00-21.30 Foredrag med Clement Kjersgaard

 

 

Materialer
Gregers Andersen (f. 1981): Grænseløshedens kultur : et opgør med hastighed, udmattelse og håbløshed i klimakrisens tidsalder
Reservér
  • Bog

Grænseløshedens kultur : et opgør med hastighed, udmattelse og håbløshed i klimakrisens tidsalder

Af Gregers Andersen (f. 1981) (2016)
Læs mere
Kirsten Worm: Global miljøpolitik : om klima- og andre globale miljøforhandlinger
Reservér
  • Bog

Global miljøpolitik : om klima- og andre globale miljøforhandlinger

Af Kirsten Worm (2009)
Læs mere
: Hallo - jeg er vejret : 12 digte om klima og miljø
Reservér
  • Bog

Hallo - jeg er vejret : 12 digte om klima og miljø

(2008)
Læs mere

Error: unknown/missing/inaccessible record: 53925529

Læs mere