Dekorativt

Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med lukningen af biblioteket

Af anr
10.11.20
De nye lokale stramninger fra Sundhedsministeriet betyder at bibliotekerne er lukket til og med den 3. december 2020. Vi har samlet svar på nogle ofte stillede spørgsmål her:

Aflevering og gebyrer

Skal jeg aflevere mine materialer?

Du skal ikke aflevere dine materialer før efter den 3. december. Materialerne skal heller ikke afleveres i bibliotekernes postkasser.
 

Får jeg bøde, når jeg ikke kan aflevere min bog?

Nej alle lån er sat i bero, du får ingen bøder.
 

Hvornår skal jeg aflevere min bog?

Din bog skal afleveres, når bibliotekerne genåbner. Sidste frist for at aflevere dine lån fra før nedlukningen afgøres og meldes ud, når vi åbner igen. Hold dig opdateret her på hjemmesiden.

Lån og reserveringer

Jeg har reserveret en bog, hvad sker der med den?

Din reservation bliver stående, og der vil blive god tid til at hente den, når vi må åbne igen.

Kan jeg bestille materialer via hjemmesiden?

Ja, du kan stadig reservere materialer på vores hjemmeside, men din bestilling bliver ikke fundet frem, før biblioteket åbner igen.

Kan jeg bestille fra andre biblioteker?

Nej, du kan ikke bestille materialer fra andre biblioteker i landet, og bestilling i bibliotek.dk er lukket i perioden.

Hvorfor er der lukket?

De lokale stramninger fra Sundhedsministeriet om at begrænse smitten i 7 kommuner i Nordjylland - som Frederikshavn Kommune er en del af - betyder at Bibliotek & Borgerservice er lukket til og med den 3. december 2020.

 Læs mere om COVID-19 og restriktionerne for Frederikshavn Kommune.

Har du brug for hjælp?
 

Vi tilbyder, at du kan booke din lokale bibliotekar, og det kan du læse mere om her.
 

Kontakt 

Hvordan kan jeg komme i kontakt med jer?

Vi er hjemsendte i perioden, og vores telefoner er derfor lukket. Men vi besvarer selvfølgelig stadig mails - fang os på: bibl@frederikshavn.dk