sommerferie

Skal du ud at rejse?

Af anr
27.06.18
Læs en god bog på terrassen eller i skyggen af et palmetræ - få inspiration til din ferielæsning.

Hvad enten du skal til Skagen eller Spanien, Norge eller Napoli - så er det altid interssant at læse en roman, som foregår det sted, man rejser til.

Her får du et udvalg af bøger, som foregår på populære rejsedestinationer.

Har du ikke plads i din kuffert, så benyt dig af e-bøger, digitale magasiner og film.

RBdigital - digitale magasiner i massevis om rejser, mad, mode, sport - du kan finde stort set alt, hvad hjertet kan begærer - med over 300 forskellige engelske- og et par danske magasiner.

Filmstriben - du har også mulighed for at streame spillefilm og dokumentarfilm igennem Filmstriben. Den lånte film er til disposition i 48 timer og kan ses et ubegrænset antal gange på det samme lån.

eReolen  - lån e-bøger og lydbøger til hele familien, og med eReolen Global kan du låne engelske e-bøger og lydbøger. Hent de to apps eReolen og Overdrive til iOS og Android og læs ”offline”. Lån og hent titlerne hjemmefra, så er du sikker på at have læsestof klar, når du er taget afsted på ferie. Du kan supplere med flere lån på feriestedet, vær blot opmærksom på dataforbrug. 

eReolen GO! - det for børn -  bibliotekernes tilbud om e-bøger og netlydbøger for børn og unge i alderen 7 - 14 år.

eReolen global  - indeholder 2.500 engelske ebøger og netlydbøger til både børn og voksne. Har du brug for en rejseguide, så kan du her finde serien Lonely Planet.

Gå ikke glip af dine bestillinger i ferien - har du bestillinger på bøger eller andre materialer, så husk at sætte dine bestillinger på pause.

 

Tags
Materialer