Dekorativt

Sommerbogen 2022

Så er det tid til Sommerbogen 2022

Hvad er Sommerbogen for noget?

Sommerbogen er en konkurrence, hvor du skal læse og anmelde 3 bøger og løse 10 sjove læseudfordringer.

Du kan deltage fra den 10. juni til den 20. august, og det er nemt at være med - se længere nede hvordan du gør.

Hvad kan du vinde?

Du kan vælge din helt egen belønning blandt vores bogpræmier.

Når du deltager i Sommerbogen, er du også med i lodtrækningen om en biograftur i Frederikshavn for HELE klassen med sodavand og popcorn! I samarbejde med Palads Teatret Frederikshavn.

Desuden deltager du også i den landsdækkende lodtrækning om at tømme en boghandel på 5 minutter!

Sådan gør du

  • du er mellem 6 og 15 år
  • kig forbi dit lokale bibliotek og hent en opstartspakke, hvor der også er en printet udgave af udfordringsarket
  • læs 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne du finder på udfordringsarket
  • udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • aflevér det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest 21. august.

Gå på opdagelse efter bøger

Ved du ikke hvad du skal læse? Så spørg din bibliotekar! Vi hjælper dig med at finde spændende bøger om netop dét, som interesserer dig.
Og husk, at du også kan vælge fx ebøger og lydbøger på eReolen Go.


Hvem står bag Sommerbogen?

I år har vi valgt at gå sammen med andre biblioteker i landet om et fælles koncept, så derfor vil du opleve, at vi gør det lidt anderledes i forhold til tidligere år. Det er dermed De danske Børnebiblioteker, der står bag konkurrencen.

Vi håber at stimulere børnenes læselyst - også hen over en lang sommerferie. Du kan læse mere om konceptet på sommerbogen.dk