Skolepige med bog i armene. Billedtekst:Tilbud til skoler fra biblioteket
Skolepige med bog i armene. Billedtekst:Tilbud til skoler fra biblioteket

Tilbud til skoler

Af JTCI
06.08.20
Vi vil gerne byde både lærere og elever velkommen på biblioteket.

Tilbud til skoler - fra biblioteket

Her kan I læse om bibliotekets tilbud og arrangementer, som kan være et rigtig godt supplement til de pædagogiske læreplaner – også i den understøttende undervisning. Tilbuddende er opdelt efter klassetrin, og kan foregå på biblioteket. Vi kommer også gerne ud på jeres skole, hvis I ikke lige har et bibliotek i nærheden.

Fælles for tilbuddene er, at de er centreret om at øge børns kendskab til biblioteket. Det gør vi gennem temaer som kildekritik, læsning og informationssøgning, der også støtter op om folkeskolens fælles mål, og som tager udgangspunkt i bibliotekarernes faglige viden.

Vi håber meget, at I vil benytte jer af vores tilbud, som I fint kan kombinere på forskellig vis, og vi er vilde med at se de samme elever flere gange. Det giver også eleverne et større ejerskab for biblioteket, så det bliver mere naturligt for dem at bruge det både i skoletiden og fritiden.

Booking & spørgsmål

Booking af en aktivitet skal ske senest 14 dage før et ønsket besøg, og det foregår efter først-til-mølle princippet.

Vær opmærksom på, at der kan deltage én klasse ad gangen med mindre andet er skrevet. Desuden kan der ved den enkelte aktivitet være særlige forhold vedr. tilmelding.

Book jeres besøg på biblioteket herunder:

BEMÆRK!: Indsæt ALDRIG persondata i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.