Illustration til nemId nøgleapp
nemID nøgleapp

Brug NemID nøgleapp når du skal oprette dig som låner på biblioteket

Af anr
27.04.20
Vil du gerne oprette dig som låner på biblioteket med din NemID? Er du løbet tør for koder på dit nøglekort under corona-krisen? Brug NemID nøgleapp.

Borgerservice er lukket pga. coronavirus/covid-19 , du kan derfor ikke møde personligt op for at afhente et nyt NemID nøglekort.
Med nøgleappen behøver du ikke at lede efter nøgler på nøglekortet, og du løber aldrig tør for nøgler. Appen er et gratis, digitalt supplement til nøglekortet, og den kan bruges til at logge ind med alle de steder, hvor man normalt bruger NemID nøglekortet, eksempelvis bankernes netbank, sundhed.dk, borger.dk eller bibliotekets hjemmeside.

Med NemID nøgleapp får du NemID direkte på din smartphone og tablet. Du kan downloade NemID nøgleapp fra både App Store og Google Play

Når du vælger at bruge din NemID nøgleapp på hjemmesider og i applikationer (apps), får du en meddelelse på din smartphone eller tablet med en anmodning, som du godkender med et swipe.

Nøgleappen har det samme sikkerhedsniveau som nøglekortet. Appen er derudover sikret gennem yderligere sikkerhedstiltag bl.a. ved, at det altid er muligt at se i appen, hvilken transaktion man er ved at foretage, fx hvilken hjemmeside man er ved at logge ind på, eller om man er ved at overføre penge.

Af sikkerhedshensyn er det nødvendigt at bruge to koder fra det trykte nøglekort til at aktivere nøgleappen, inden den kan tages i brug. Derfor er det en god idé at downloade nøgleappen, før koderne på det fysiske nøglekort er opbrugt. Man bør dog stadig gemme nøglekortet et sikkert sted, da det skal bruges, hvis man fx får ny telefon.

Tags