Program

Programmet til Poesidage, som det ser ud nu

Besøg af Poesiens Bus

Rådhuspladsen i Frederikshavn fredag den 3. september

Poesiens Bus er et ombygget lilla folkevognsrugbrød med et indbygget poesibibliotek og hyggekrog. Når Poesiens Bus kommer på besøg, er der mulighed for lokalt at møde digtere, lytte til oplæsninger, deltage i samtaler om poesi og selv prøve kræfter med at skrive. Formålet er at bringe poesien ud i hele landet og bidrager til at skabe læselyst og fællesskab.
Herudover er der to arrangementerne for ungdomsskolerne - oplæsning ved Signe Gjessing og forfatterworkshop ved Lars Emil Foder.  

Poesiens Bus er støttet af Nordea-fonden og Statens Kunstfond. Bussen kører på rapsolie for at skåne miljøet så meget så muligt. Læs mere om Poesiens Bus her.

a' Capella trio synger Halfdan og Benny

For Retfæddigheden i Sæby tirsdag den 31. august kl. 19

Den kendte lokale Trio a’ Capella vil synge sange af de to store danske digtere Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. De to digtere er fulde af humor og finurligheder. De kan lege med ordene og sproget, så vi uanset hvem vi er bliver varme om hjerterne, når vi oplever ordenes magi og mødet med dem på tværs af tid, alder og forudsætninger.

Entré: 50 kr. incl. kaffe og æblekage.
Yderligere info: kontakt Alice på alicethaarup8@gmail.com eller 40 61 95 38.

Børn leger med ord og poesi hos Henrijette Fischer

For Retfæddigheden i Sæby fredag 3. september om eftermiddagen

  • En skattejagt efter ord gemt rundt omkring i det gamle hus?
  • Kan ordene sættes sammen og blive til digte?
  • Og kan digtene blive til jeres eget kunstværk?

Yderligere info: kontakt Alice på alicethaarup8@gmail.com eller 40 61 95 38.

Hans Harding fortolker Morten Nielsens digte

For Retfæddigheden i Sæby fredag 3. september kl. 19

Næste år er det 100 år siden Morten Nielsen blev født i Aalborg. Han døde 22 år gammel under krigen ved det der officielt blev betegnet som en vådeskudsulykke. Morten Nielsen nåede inden sin alt for tidlige død  at berige eftertiden med flere digtsamlinger.

Hans Harding har siden sin ungdom holdt meget af at læse og skrive musik, og skrev sidste år musik til flere af Morten Nielsens smukke, gribende og evigt aktuelle digte.
Hans Harding vil denne aften delagtiggøre os i sin viden og tanker om Morten Nielsens liv og dramatiske død, og give eksempler på sine musikalske fortolkninger af de smukke, tidløse digte.

Entré: 50 kr incl. kaffe og æblekage.
Yderligere info: kontakt Alice på alicethaarup8@gmail.com eller 40 61 95 38.

Det er bare lidt af det, vi har på tegnebrættet lige nu. Vi arbejder stadig på at få det endelige program på plads, så hold dig opdateret her på siden eller på vores Facebook-side. Vi tilføjer løbende nye spændende poesioplevelser.