Let, lix, lus… hvad er det for noget?
Måske kender du det? Dit skolebarn er begyndt på den tidlige læsning, og klasselæren har opfordret jer til at give biblioteket et besøg, for at finde lidt ekstra lystlæsning. Det kan nogle gange føles som en jungle, for hvor skal man lige starte? Og hvad betyder de der tal på kasserne ved bibliotekets LÆSLET-hylder?
Der er forskellige måder til at måle sværhedsgraden på en tekst, og det kan være svært at navigere i.
Men bare rolig - bibliotekaren er klar til at hjælpe dig! Uanset om I fra skolen hører lix, let eller lus, så hjælper vi gerne med at 'oversætte' og med at finde noget brugbart på biblioteket.
Bibliotekerne bruger lydret og lix
Når det er den tidlige læsning, skal I kigge ved bibliotekernes LÆSLET-hylder. De nemmeste bøger står først under overskriften 'LYDRET' - og herefter bliver bøgerne mere og mere svære med stigende lix-tal.
Når I kommer op over de 25-30 lix, skal junior lede efter bøger på romanhylden i stedet.
Her kommer nogle af de systemer, som I måske møder i skolen.
LYDRET
I lydrette bøger staves ordene, som de lyder. Det er de letteste af vores lette bøger, og det er her dit barn starter ud.
Den tidlige læsning hos børn skal gerne ske lige så langsomt, som barnet har brug for. Måske bliver barnet her i længere tid, men fat mod! Barnet skal nok knække læsekoden.
LIX
Lix betyder læsbarheds-index. Jo højere lix-tal, desto sværere er bogen at læse.
LET
Let står for Læseegnethedstal. Det bruges ofte på de aller letteste bøger, og det angiver også hvor svær bogen er at læse. LET bruges på mange skoler, men hos os bruger LYDRET i stedet.
LUS
Lus er trin i Læseudviklingsskemaet, som I måske kender fra skolen. De er endnu et redskab til at bedømme barnets læsekundskaber, og det bruges af mange skoler.
Sådan kan i selv 'oversætte'
