En rigtig god og læseværdig bog om de to kvinder Cary og Olivia, begge er omkring de fyrre år, Olivia har alt det Cary savner, mand, børn, familie og et lykkeligt liv. Olivia bor på en lille græsk ø sammen med sin mand og to børn, indtil hun blev gift rejste hun verden rundt som fotograf, selvstændig og succesrig. Cary har været gift, er barnløs, har levet et stille ægteskabeligt liv og trækker rundt med en tragisk oplevelse fra sin barndom. De er hinandens modsætninger. Efter Carys skilsmisse er hun rejst til Tyrkiet og efter et jordskælv havner hun på samme ø, som Olivia. I starten er alt godt, kvinderne spejler sig i hinanden og prøver også lidt kræfter. Efterhånden vender billedet og Olivia opfatter Cary som en trussel. Til sidst forsvinder Cary. Det er den bogstavelige handling, men man kan godt blive i tvivl om Cary er virkelig, og det er der spændingsfeltet ligger. En af Rosie Thomas' forcer er kvindeportrætter, og de svigter heller ikke her, de to kvinders forvandling og udvikling er formidabel læsning. Forf. er senest kendt fra En leg med livet fra 2001. Pottemagerens hus kan kun anbefales som en god underholdende psykologisk roman