Ekstraordinær læseoplevelse: årets bedste børne- og ungelitteratur

Se shortlisten til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger.

Af Iben Rosa Thrane Thomsen

Tags

Børn Unge

Dansk børnelitteratur: Kreativitet og visuel fortællekunst

Bogåret 2024 har været et fantastisk år for dansk børne- og ungdomslitteratur.

Kulturministeriets prisudvalg har her udvalgt en shortliste på 15 titler, der er blandt årets mest bemærkelsesværdige bøger til børn og unge. 

 

Foto: Kulturministeriet. Forlag: Carlsen, Forlaget Fugl, Gads Børnebøger, Gyldendal, Høst & Søn, Jensen & Dalgaard, Turbine, Vild Maskine

Ekstraordinær kvalitet

Ifølge Kulturministeriet, afspejler de shortlistede bøger i den grad dén kreativitet og visuelle fortællekunst, der er kendetegnende for dansk børnelitteratur.

I foråret 2025 vil feltet indsnævres til kun seks titler, som vil være disse der er kandidater til Illustratorprisen og Forfatterprisen. Senere på året, vil de to priser blive uddelt. 


Om Kulturministeriets B&U-litteraturpriser
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954. Siden 1979 er Illustratorprisen ligeledes blevet uddelt. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Josefine Ottesen. 

De to vindere for sidste år, blev Jakob Martin Strid, der vandt Illustratorprisen for "Den Fantastiske bus", og Hanne Dagmar Raaberg, der vandt Forfatterprisen for romanen "Papirhjerter".