Reglement og husorden

Alle er velkomne på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune. Her kan du gratis låne bøger, film, spil og magasiner med hjem, hvis du er oprettet som låner.

Du er også velkommen til at bruge bibliotekets tilbud på stedet, selvom du ikke er oprettet som låner. Du kan fx læse aviser og bøger, bruge vores trådløse internet, lege med dine børn, lave skoleopgaver eller deltage i arrangementer. 

Hvordan bliver jeg låner?

Icon Description

Du opretter dig som låner her på hjemmesiden med MitID. 

Opret dig som låner her.

 

Børn og unge under 18 år

Er du under 18 år, skal dine forældre/værge underskrive en blanket med MitID. 

Læs mere om oprettelse af børn og unge som låner.

 

Jeg har ikke MitID

Hvis du ikke har MitID eller har brug for hjælp til at blive låner, så kan du henvende dig på biblioteket i den betjente åbningstid. Husk dit sundhedskort. 

Lånerkort og børnelånerkort

Icon Description

Dit gule sundhedskort er dit lånerkort. Du kan også få et bibliotekslånerkort ved henvendelse på biblioteket.

Du vælger selv en firecifret pinkode, når du opretter dig eller dit barn som låner. Du skal bruge din kode, når du skal låne materialer, have adgang til de digitale medier, logger på din profil her på hjemmesiden, og hvis du vil på biblioteket i den selvbetjente åbningstid.

Dit lånerkort er personligt, og du er ansvarlig for det, der bliver lånt på kortet. 

 

Børnelånerkort

Børn kan få et særligt børnelånerkort til biblioteket. Henvend jer til personalet i den betjente åbningstid og medbring barnets sundhedskort. Det er gratis at få et børnelånerkort.
 

Mistet lånerkort

Bliver dit lånerkort væk, skal du melde det til biblioteket, som sørger for at spærre kortet. Giver du ikke biblioteket besked, er du fortsat økonomisk ansvarlig, hvis dit kort bliver misbrugt. Et nyt lånerkort koster 15 kroner.

Jeg har glemt min pinkode

Icon Description

Glemmer du din pinkode, kan du selv oprette en ny ved at logge ind på din profil med MitID.

Du kan også henvende dig til personalet i den betjente åbningstid for at få ændret pinkoden. Husk legitimation.

Problemer med login

Icon Description

Jeg har tastet min pinkode forkert

Dit login bliver blokeret i 20 minutter, hvis du taster din pinkode forkert tre gange. Det gælder alle de steder, hvor du skal logge ind med dit bibliotekslogin:

  • Login på biblioteket udenfor den betjente åbningstid
  • Bibliotekets udlånsautomater
  • Appen Biblioteket, eReolen og bibliotek.dk
  • Bibliotekets egen hjemmeside

Jeg har glemt min pinkode

Glemmer du din pinkode, kan du selv oprette en ny ved at logge ind på din profil med MitID.

Du kan også henvende dig til personalet i den betjente åbningstid for at få ændret pinkoden. Husk legitimation.

 

Mit lånerkort er spærret

Dit lånerkort bliver spærret, hvis du skylder 220 kroner eller mere i gebyr, eller hvis du gentagne gange afleverer materialer, der er beskadiget.

Spærringen kan ophæves, når du har betalt det skyldige beløb, og/eller når du har afleveret eller erstattet de lånte materialer.

Der kan også være andre årsager til, at dit lånerkort er spærret. Kontakt i så fald personalet.

Hvor lang tid kan jeg låne materialer?

Icon Description
  • Lånetiden er normalt 28 dage.
  • Nogle materialer har dog 14 dages lånetid. Det gælder fx vores kviklån, tidsskrifter og julebøger.
  • Håndarbejdstidsskrifter kan du låne i 28 dage. 
  • Du kan ikke låne nyeste nummer af tidsskrifterne. Dem er du til gengæld velkommen til at læse på biblioteket.
  • Du kan se, hvornår du skal aflevere dine materialer på din udlånskvittering, under din profil her på hjemmesiden og i appen Biblioteket. 
  • Du kan i de fleste tilfælde forny dine lån op til tre gange, hvis der ikke er reserveringer på materialet. Kviklån kan ikke fornyes. 
  • Du kan forny dine lån her på hjemmesiden under din profil eller i appen Biblioteket.
  • Bemærk, hvis du afleverer eller fornyer for sent, så kommer der gebyr på. Læs mere om gebyrer her.

Hvor meget må jeg låne?

Icon Description

Her kan du se hvilke materialer, der er begrænsninger på, og hvor mange du kan låne ad gangen. 

14-dages lånmax 3
Spil (playstation, PC-spil, Wii og Switch)max 5
Filmmax 5
Brætspilmax 3 

Hvad sker der, hvis jeg afleverer for sent?

Icon Description

Du skal betale gebyr, hvis du afleverer eller fornyer materialer efter lånetidens udløb.

Læs mere om gebyrer her.

Kan jeg forny materialer, hvis lånetiden er overskredet?

Icon Description

Du kan forny materialer efter lånetidens udløb, hvis materialet ikke er reserveret af andre, og der ikke er regning på endnu. 

Vær opmærksom på, at du stadig skal betale gebyr fra den dag, du har overskredet lånetiden, til du fornyer materialet. Du kan forny dit materiale her på hjemmesiden, når du er logget ind eller i appen Biblioteket.

Hvis du fornyer flere materialer samtidigt og inden afleveringsfristen, så får de samme afleveringsdato - også selvom de er lånt på forskellige tidspunkter og har forskellige afleveringsfrister og låneperioder.

Påmindelser på sms, mail eller i app

Icon Description

Du kan blive tilmeldt vores besked-service, hvor du modtager en sms og/eller mail tre dage før, du skal aflevere. Det er dog altid dit ansvar at aflevere lånte materialer til tiden - også selvom der mod forventning ikke er sendt en påmindelse.

Du tilvælger påmindelser på sms og mail under din profil her på siden.

Husk, at opdatere dine oplysninger, hvis du ændrer adresse, mail eller telefonnummer.

 

Appen Biblioteket

Du kan også downloade appen Biblioteket, hvor du kan holde styr på dine lån og reserveringer. I appen kan du også låne bøger, blive inspireret og se kommende arrangementer.

Læs mere om appen Biblioteket her.

Erstatninger

Icon Description

Du har ansvaret for de materialer, der bliver lånt på dit sundheds- eller lånerkort. Derfor har du pligt til at betale erstatning for lånte materialer, hvis de bliver væk eller beskadiget.

Vi betragter materiale som bortkommet, hvis det ikke er afleveret senest fem uger efter lånetidens udløb.

Læs mere om erstatninger her.
 

Refundering

Du kan få refunderet erstatningsbeløbet, hvis du genfinder et materiale, afleverer det inden for fire måneder og kan fremvise en kvittering for betaling af erstatningen. Vi refunderer ikke tillæg og regningsgebyr.

Hvordan betaler jeg gebyrer eller erstatninger?

Icon Description

Kan jeg miste retten til at låne?

Icon Description

Du risikerer at miste retten til at låne, hvis:

  • Lånte materialer ikke bliver afleveret gentagne gange.
  • Du skylder 220 kr. eller mere i gebyrer.
  • Du gentagne gange afleverer materialer, der er beskadiget.

Vi varsler dig om spærringen i et brev. Spærringen kan ophæves, når du har betalt det skyldige beløb, og/eller når du har afleveret eller erstattet de lånte materialer.

Beskadigelse af udstyr

Icon Description

Biblioteket påtager sig intet ansvar, hvis lånte materialer beskadiger din pc, programmer eller afspilningsudstyr. Du er selv ansvarlig for at se materialet igennem for fejl og mangler, inden du låner og afleverer materialet.

Video-overvågning

Icon Description

Vi gør opmærksom på, at biblioteket er video-overvåget.

Husorden

Icon Description

Alle skal have en god oplevelse, når de bruger biblioteket. Derfor forventer vi, at alle respekterer god ro og orden. Du kan blive bortvist eller udelukket fra biblioteket i en periode, hvis du bryder reglerne eller ikke følger personalets anvisninger.

  • Brug af biblioteket sker på eget ansvar.
  • Dit ophold på biblioteket må ikke være til gene for andre. Vis hensyn og ryd op efter dig.
  • Du må ikke bruge andres lånerkort for at få adgang i den selvbetjente åbningstid. Tager du andre med ind på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, så vær opmærksom på, at er du ansvarlig for dem og deres handlinger.
  • Kæledyr må ikke medbringes.
  • Løbehjul, cykler, rulleskøjter og lignende må ikke medbringes.
  • Det er ikke tilladt at indtage eller sælge rusmidler på bibliotekernes områder. Det omfatter narkotika, alkohol, og nikotinprodukter som snus, Puff Bars mm. 
  • PC'er og det trådløse internet skal benyttes i overensstemmelse med bibliotekets almene formål: oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Søgning i ulovligt materiale eller eksponering af pornografiske eller meget voldelige billeder falder uden for bibliotekets formål. 
  • Kopiering fra internettet er omfattet af regler om ophavsret. Det er dit ansvar, at reglerne bliver overholdt. Brug af oplysninger, programmer og tjenester, som du opsøger eller kopierer på internettet, er på eget ansvar.

Læs mere om