Det læser Camilla lige nu (for sine børn)

En gang om måneden deler vi en bog, som en af os læser lige nu - måske skal det også være din næste læseoplevelse.

Af Jette Morratz Christensen

Privatfoto

Camilla læser lige nu "Stine går agurk"

Stine er en af de store i børnehaven, og hun har svært ved at tæmme sine følelser. Når noget er uretfærdigt eller ikke går efter Stines plan, går Stine altså agurk. Det kan være tøj, der kradser eller skuffelsen over ikke at få de rigtige tuscher i julegave. Så bryder det løs: "karse og piskeris og sort regn og ildsværd spyer ud af munden på hende, mens hun skriger og vrider sig". 

"Jeg har haft fornøjelsen af at læse "Stine går agurk" for mine børn (men også for mig selv). Når ungerne er faldet i søvn, har jeg faktisk læst kapitlerne færdige, fordi jeg simpelthen ikke kunne stoppe.

Det er en rigtig god bog om de store følelser, der kan være inde i en lille krop, super relevant for voksne også".