Billede af børnehænder der holder et lånerkort for børn

Nu kan du oprette dit barn som låner hjemmefra

Fremover kan du oprette børn og unge under 18 som lånere med dit MitID, hvis du er forældre eller værge.

Det betyder, at I ikke længere ikke skal møde fysisk op på biblioteket, men nemt kan klare det hjemmefra. Du kan også opdatere en allerede eksisterende profil fx skifte pinkode. 

Når dit barn er oprettet, kan barnet logge ind på bibliotekets hjemmeside, appen ’Biblioteket’, låne bøger på biblioteket og eReolen. Er barnet over 12 år, så kan barnet også gøre brug af det selvbetjente bibliotek.

Du kan naturligvis også møde op på biblioteket i den betjente åbningstid og få oprettet dit barn som låner. Husk at medbringe dit MitID. Her finder du bibliotekernes åbningstider.

Læs mere og opret dit barn som låner her.

Børnelånerkort 

Børn kan få sit helt eget lånerkort til biblioteket. Henvend jer til personalet i den betjente åbningstid og medbring barnets sundhedskort. Det er gratis at få et børnelånerkort.

Hvis du ikke har MitID og gerne vil oprette dit barn som låner

Henvend dig på biblioteket i den betjente åbningstid, hvor personalet hjælper med at oprette dit barn som låner. Husk at medbringe barnets sundhedskort.