Selvbetjent bibliotek
Du skal være mindst 12 år og indmeldt som låner for at få adgang. Du bruger dit sundhedskort eller lånerkort og din kode for at få adgang.
Brug biblioteket undenfor normal åbningstid
- Frederikshavn Bibliotek kl. 6-21*
- Skagen Bibliotek kl. 8-21*
- Sæby Bibliotek kl. 7-21*
- Østervrå Bibliotek kl. 7-21*
- Ålbæk Bibliotek kl. 7-21*
*OBS: På grund af de stigende energipriser, lukker bibliotekerne kl. 18 fredage, lørdage og søndage. Læs mere her
Bemærk onsdag er selvbetjent åbningsdag.
Det selvbetjente bibliotek bygger på et tillidsforhold mellem dig og biblioteket. Hvis det selvbetjente bibliotek fortsat skal være et tilbud til dig og andre, er det vigtigt, at du færdes i ro og orden og passer godt på biblioteket.
Tager du andre med ind, er det dit ansvar. Luk derfor kun personer, som du kender, med ind.
Vær opmærksom på, at vi registrerer, hvem der lukker sig ind, og at biblioteket er video-overvåget!
Hvornår kan jeg møde personalet?
Hvis du har brug for hjælp eller bare ønsker personlig betjening, så skal du komme i den normale åbningstid.
Se hvornår du kan møde personalet på dit lokale bibliotek på denne side.
Hvordan kommer jeg ind?
Udenfor normal åbningstid skal du benytte bibliotekets hovedindgang. Her sidder et tastatur, hvor du skal:
- indsætte dit sundhedskort / sygesikringsbevis eller lånerkort
- taste din 4-cifrede kode
Nu låses døren op, og du kan gå ind.
Forkert kode
Taster du din kode forkert tre gange, bliver dit login blokeret i 20 minutter, Det gælder alle de steder, hvor du skal logge ind med dit bibliotekslogin - også:
- det selvbetjente bibliotek
- bibliotekets udlånsautomater
- app-en Biblioteket, eReolen, Filmstriben, bibliotek.dk
- bibliotekets hjemmeside
Du kan dog stadig logge ind på bibl.frederikshavn.dk, hvis du vælger at logge ind med MitID.
Hvordan kommer jeg ud?
Gå til døren ved hovedindgangen, og tryk på knappen 'døråbner', som er placeret til venstre for døren. Sidedørene fungerer som nødudgange.
Husk at forlade biblioteket når du hører højtalerbeskeden om lukketid, så du ikke udløser alarmen.
Lukket for adgang
Når biblioteket holder arrangementer for børn og voksne, kan vi blive nødt til at begrænse adgangen i et bestemt tidsrum.
Ved helligdage og særlige lejligheder som fx større arrangementer kan der være begrænset adgang eller lukket. Hvis det er aktuelt, kan du se det på en plakat ved indgangen og her på hjemmesiden.
Biblioteksvagten
Hvis du har spørgsmål til en bibliotekar udenfor normal åbningstid, kan du kontakte Biblioteksvagten.dk - enten via spørgeformular, chat, mail, eller på telefon 7027 0717.