Poesidage
Poesidage afholdes hvert år i slutningen af august. I år skal vi hylde poesien sammen for femte gang.


Poesi er fantastisk
Vi fejrer poesien den 24. til den 31. august 2025, og vi håber, at du vil være med.
Uge 35 står igen i år i Poesiens tegn. I løbet af ugen vil vi sammen med gode samarbejdspartnere vise, hvorfor vi elsker poesi. Vi vil præsentere poesi på mange forskellige måder og således vise, at poesi kan give dig noget lige meget, hvem du er og lige meget, hvor du er i livet.
"Formålet er at udbrede poesi og glæden ved poesi til så mange som muligt."
Poesi kan nemlig - med få ord - præcisere følelser og stemninger, som vi alle kender fra os selv. Vi møder poesi, når vi som små får læst rim og remser højt, og vi hører poesi i form af musiktekster. Der udkommer hvert år nye digtsamlinger i Danmark, og i november 2022 stod mange mennesker fx i kø for at købe sangeren Tobias Rahims debut-digtsamling; ”Drømmene maler virkeligheden”.
Vi fejrer Poesidage i hele kommunen og naturligvis på alle fem biblioteker.
Om Poesidage
Poesidage afholdes hvert år i august på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune i samarbejde med lokale aktører, som gerne vil være med til at hylde poesien.
Det startede i 2021 bl.a. med et besøg af Poesiens Bus og har siden udviklet sig til en uge fyldt med forskellige arrangementer relateret til poesi.
Vores mission er at vise, at poesi kan give dig noget, lige meget hvem du er, og lige meget hvor du er i livet. Derfor spænder målgruppen også bredt lige fra børnehavebørn og skoleelever til unge, voksne og ældre mennesker.
Der er typisk ca. 1000 personer forbi vores arrangementer til sådan en poesiuge.
Offentlige arrangementer
Alle kan deltage i vores offentlige arrangementer.
OBS: Programmet for Poesidage 2025 er ikke helt på plads endnu, så hold dig løbende opdateret her på siden.
Særlige arrangementer for specifikke målgrupper
Poesi er vigtig - også for børn og unge, og derfor er mange af vores arrangementer i løbet af Poesidage netop tilbud for børnehaver, de yngste og ældste skoleklasser og for ungdomsuddannelserne.
Samarbejdspartnere
Knytnæven - et litterært selskab for Hulda Lütken, Frederikshavn Teaterforening, Folkeuniversitet, Poesipark Frederikshavn, For Retfærdigheden, Maskinhallen, EUC Nord Eventteknik, Palads Teatret, Skagen Bio samt Rådhuscentret i Frederikshavn.
Projektperiode
Projektet løber i perioden 1. marts til 1. oktober med forberedelse, afholdelse og evaluering.
Selve Poesidagene afholdes hvert år i slutningen af august.
Arrangør
Bibliotek & Borgerservice
Mere information
Tovholder: Bibliotekar Pernille Lisborg
Mail: bibl@frederikshavn.dk