Dekorativt

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 kr.
Target
For voksne
Voksen

De forsvundne nazidokumenter

23.11.22
Forfatter og politibetjent Martin Q. Magnussen fortæller den sande og ufortalte historie om det spektakulære tyveri fra rigsarkivet i 2012, hvor uerstattelige dokumenter forsvandt.

Myndighederne bedyrede at sagen var afsluttet, og alle stjålne dokumenter var fundet og lagt tilbage på plads, men det er langt fra sandheden.

Hør om afdækning af tyverierne, om handlen med materialer, om danske soldater i tysk tjeneste, og om den store samlerinteresse for effekter fra nazitiden på et ofte broget og lyssky marked.

Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012.

I bogen "De forsvundne nazidokumenter: den ufortalte historie om tyveriet fra Rigsarkivet" dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag.

Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. 

 

Materialer