Foto af Dorthe Stieper
Foto af Dorthe Stieper

Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
25 kr.
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Voksen

Er det mors skyld?

22.11.23
Får mødrene skylden for deres børns psykiske mistrivsel?

Mentor Dorthe Stieper undersøger i sin nye bog fra 2022, hvorfor primært mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel.

Du kan glæde dig til et spændende foredrag, hvor vi sammen med bogens forfatter udforsker pointer; fx hvad skylden gør ved mødrene, relationen til barnet og samarbejdet om barnets trivsel. Og vi stiller det hyper-relevante spørgsmålet: Hvad gør mødrene, pårørende og fagprofessionelle ved mor-skylden?

Dorthe Stieper har en baggrund som journalist og kulturformidler. Hun er selv pårørende og har siden 2017 arbejdet som pårørendementor, bl.a. i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. 

I 2018 tog Dorthe Stieper en uddannelse i ’peer-støtte’. ’Peer’ er engelsk og betyder ’ligemand’ og er blevet et kendt begreb i psykiatrien, hvor man ansætter ligestillede i form af tidligere psykiatribrugere eller pårørende som mentorer for psykisk sårbare eller deres pårørende.

I 2019 blev hun uddannet som mentor i tilværelsespsykologi, fordi hun gerne vil være med til at støtte pårørende i deres ’recovery’-proces. ’Recovery’ oversættes bedst med ’at komme sig’. Det er også et begreb, der bruges i psykiatrien om den psykisk sårbares proces mod at finde fodfæste og ny mening i livet, med de begrænsninger sygdom evt. har forårsaget. 

I samarbejde med SIND, Frederikshavn og Læsø.

Billetter kan kun købes via billetten.dk

Materialer