Foto af Anne Marie Johansen
Foto af Anne Marie Johansen

Om dette arrangement

Tid
9:30 - 10:45
Pris
50 kr.
Lokalitet
Maskinhallen
Skolegade 8
9900 Frederikshavn
Target
For voksne
Voksen

TALK. Billedkunst med Anne Marie Johansen

14.05.21
"Højskolemorgen" i Maskinhallen. Oplev tre stærke oplægsholdere fra kunstens- og ordets verden – og musik med udgangspunkt i højskolesangbogen og den personlige fortælling.

Det plankeværk må da snart være malet..! Hvorfor arbejde med billedkunst?

Det vil vores lokale billedkunstner Anne Marie Johansen fortælle om i dagens formiddagsforedrag. Hun vil også fortælle, hvorfor hun er fascineret af det store himmelrum, uendeligheden og trækfuglenes poesi.

Anne Marie Johansen søger at fortælle historier fra det store rum ovenover os, eller midt iblandt os, og fortællinger fra trækfuglenes ruter. Hun arbejder med motivets rytme og mange lag af maling.

”At arbejde med billedkunst er en konstant søgen og gengivelse af temaer som optager mig.”

Som illustrator gengiver Anne Marie Johansen en fortælling i billeder. Senest har hun illustreret 3 operafortællinger for operaformidler og operasanger Søren Schelling. Desuden har hun illustreret over 300 salmer, og mange fortællinger fra Bibelen. Nogle af disse tegninger bliver brugt i forbindelse med “Salmeskabet”.

“Højskolemorgen” er produceret i samarbejde med Maskinhallen. Billetter kan købes på Maskinhallens hjemmeside