Foto af Erik Christensen

Om dette arrangement

Tid
19:30
Pris
50 kr.
Target
For voksne
Voksen

UDSAT - Manden bag Bangsbo Hovedgård: Baron Trip Trap

27.10.20
Vi har fundet en ny dato!

Arrangementet den 27. oktober er desværre aflyst på grund af Covid-19, men det er flyttet til den 30. marts 2021.

Køb billet til foredrget den 9. marts 2021.

Glæd dig til Erik Christensens medrivende lokalfortælling om Johan Knudsen, Bangsbokredsen og Bangsbo Hovedgård.

Hvad er certosa, hvor ligger Bernina og hvem er Baron Trip-Trap? Omkring århundredeskiftet var Johan Knudsen den samlende kraft for nogle af datidens mest betydningsfulde danske kunstnere, lige som han selv under synonymet Baron Trip-Trap skrev bl.a. anmeldelser af teaterforestillinger.
Han blandede sig også i politik – både lokalt og senere på Christiansborg. I hovedstaden levede han det søde liv, som bl.a. også betød besøg i den litterære café Bernina, hvor han drak den franske munkelikør Certosa.
Johan Knudsen den hovedrige godsejersøn, journalist, redaktør og playboy købte den faldefærdige Bangsbo Hovedgård, som han fik sine venner arkitekten Thorvald Bindesbøll og maleren Chr. Clausen til at indrette.

Johan Knudsen og Bangsbo var den samlende kraft omkring nogle af de mest betydningsfulde danske kunstnere omkring sidste århundredeskifte.

Den litterære radikalist Johan Knudsen blandede sig i politik. Først lokalpolitik som sognerådsformand i Flade-Gærum Kommune. Dernæst på Christiansborg, hvor den revolutionære konservative politiker i en periode havde formandsposten, men tabte magtkampen til industrifyrsten Alexander Foss. Knudsen opgav sine godser i 1920 og flyttede en årrække til Italien og ikke mindst Tyskland. Her begejstredes han for Nazismen; om han nogensinde tog skridtet ind i partiet - eller kun flirtede med de national-socialistiske ideer, det antydes kun af hans sidste kone, Olga Thorsøe.

”Fler og mange fler samledes vi om Johan Knudsen, og sære Snørestøvler var vi maaske de fleste, men mærkeligst, tror jeg, dog Husherren selv.” Sådan skrev forfatteren Herman Bang om sin nære ven og økonomiske ankermand i 1905.