Voksen
UDSOLGT - Stuepigen og Kranføreren - forfatterforedrag med Bent Haller
07.11.23
Bent Haller har skrevet et utal af bøger, både for børn, unge og voksne. Han bruger ofte sin egen og sin families historie som afsæt for sine fortællinger, og Bangsbostrand og Frederikshavn dukker op mange gange i forfatterskabet.
Bent Hallers nyeste roman ”Stuepigen og kranføreren”, der udkom i april 2023, foregår også i Frederikshavn. Det er fortællingen om en ungdom, et samliv, børn og venner - og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere - det hele set i erindringens perspektiv af kranføreren Børge, der har mistet sin kone, stuepigen Tove, og nu planlægger at ende sit eget liv oppe under himlen, i kranen på havnen i Frederikshavn.
Mød Bent Haller i samtale med journalist Bent Stenbakken.
Tags