Pilot Rowland Williams' flugt via Sæby

Hør historien om den britiske pilot, der måtte nødlande i Hjallerup efter et luftangreb på de tyske flyvepladser i Aalborg, og hvordan Sæby fik en central rolle i historien.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Adgang: 50 DKK
Sted
Manegen Sæby Kulturhus - Rådhuspladsen 2 9300 Sæby
I samarbejde med
Saltlandets Historiske Forening

I 1944 foretog Royal Air Force et luftangreb på de tyske flyvepladser i Aalborg. Her kom den britiske pilot Rowland Williams i problemer og måtte nødlande ved Hjallerup. Det lykkedes ham heldigvis at undgå tyskernes forsøg på at fange ham.

Han vandrede rundt i Nordjylland i nogle dage, indtil han fik kontakt med den danske modstandsbevægelse. De tog ham under sine vinger og sørgede for, at han blev sejlet i sikkerhed til Sverige fra Sæby med fiskeskipper Jens Christian Jensen ("Asaa-Jens"), der var aktiv i flugtruten over Kattegat.  

Rowland Williams' kontakt med Danmark blev genknyttet ved adskillige besøg i 1980'erne, hvor det blandt andet blev til et rørende gensyn med Asaa-Jens. 

Kom med på den nervepirrende tur, når lokalarkivar Jørgen Clausager genopfrisker historien for de dramatiske begivenheder.

I anledningen af  Sæbys 500-års Købstadsjubilæum.