Danmark på film

Historiske filmklip fra alle dele af landet.

Af Annette Rugholt

Danmark på film er historiske filmklip fra alle dele af landet, der er blevet digitaliseret og gjort frit tilgængelig.

Du kan dykke ned i en guldgrube af dokumentarfilm fra 1897-2018 samt enkelte nyere film. Du kan se historien udfolde sig, og du kan dele din viden med andre. 

Gå på opdagelse i historiske klip fra alle landets egne på det interaktive danmarkskort. 

Bidrag med din viden via kommentarfelter ved de enkelte film. 

‘Danmark på film’ er et levende online museum. De digitale hylder byder på lidt af hvert: historiske reportager, dokumentariske mesterværker, eksperimentalfilm, ugerevyer, privatoptagelser og meget, meget mere. 

Filmene kan ses helt gratis og fra hvor som helst, og der er hverken login eller abonnement. Formålet med ‘Danmark på film’ er at gøre vores fælles filmarv tilgængelig for alle interesserede – private borgere, undervisningssektoren og øvrige kulturinstitutioner.