Matilde anbefaler: Sommerlæsning Matilde har fundet lidt sommerlæsning frem Af Jette Morratz Christensen 14. juni 2024 Foto: Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune Nivå Bugt Strandenge Hvad opstår der i spændingsfeltet mellem heftig forelskelse og ansvaret overfor ens børn? Smukke digte om kærlighed, forelskelse og forældreskab. Hundrede børn Karl er næsten 12 og går på en sangskole, hvor han synger i drengekoret og holder til på det hemmelige sted i frikvartererne sammen med sine venner. En dag begynder skolebygningen at hælde. En poetisk, musikalsk og smuk roman om musik, børneliv, fællesskab og følelsen af noget magisk. Dejlig sælsom roman. Djinn Djinn er en digtsamling om besættelse og begær. Elias Sadaq skriver om erfaringen af at være queer og muslim. Det er stærke og ligefremme digte om tro og ritualer, om vold, sex og kærlighed. Havet i munden Smukke, sanselige sommerdigte med havet og kønsidentitet som omgangspunkt. Villa E.1027 I den fredede "Villa E.1027", på kanten af middelhavet, dukker to unge dansere op og indtager villaen, mens naboen, den ældre kvinde Greco, ser til. En dejlig bog der sender dig direkte til Frankrig. Det andet sted En kvindelig forfatter inviterer en kunstmaler hjem til sit afsides landsted i England, hvor hun lever med sin mand. Hun har længe været fascineret af kunstmaleren, og ønsker han maler i hendes nyistandsatte kunstneranneks. Efter mange måneder dukker kunstneren pludselig op med sin betagende, unge elskerinde. Nu begynder et kompliceret og ødelæggende socialt spil for dem alle. Interessant roman om de valg man træffer og konsekvenserne. Se flere gode læseoplevelser