Kom til Poesidage i uge 35

Vi gentager succesen i uge 35 - i år er det fjerde gang, vi sammen skal hylde poesien.

Af Jette Morratz Christensen

Tags

Poesidage
Foto: Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune

"Lad os udbrede poesi og glæden ved poesi til så mange som muligt."

Poesi er fantastisk

Uge 35 står igen i år i Poesiens tegn. I løbet af ugen vil vi sammen med gode samarbejdspartnere vise, hvorfor vi elsker poesi. Vi vil præsentere poesi på mange forskellige måder og således vise, at poesi kan give dig noget lige meget, hvem du er og lige meget, hvor du er i livet.

Poesi kan nemlig - med få ord - præcisere følelser og stemninger, som vi alle kender fra os selv. Vi møder poesi, når vi som små får læst rim og remser højt, og vi hører poesi i form af musiktekster. Der udkommer hvert år nye digtsamlinger i Danmark, og i november 2022 stod mange mennesker fx i kø for at købe sangeren Tobias Rahims debut-digtsamling; ”Drømmene maler virkeligheden”.

Vi fejrer Poesidage i hele kommunen og naturligvis på alle fem biblioteker.
 

Om Poesidage

Poesidage er en uge, hvor vi, Bibliotek & Borgerservice, sætter fokus på poesi. I år er det fjerde år i træk, hvor vi afholder Poesidage for børn, unge og voksne i Frederikshavn Kommune.

I 2023 var der mere end 800 deltagere til arrangementer, workshops og foredrag. Igen i år vil der blive afholdt både lukkede arrangementer for fx skolelever samt åbne arrangementer, som alle kan deltage i. 

Poesi kan udtrykke følelser og holdninger på en anden måde end prosa og det er derfor en genre, man kan arbejde med på tværs af fx alder og livssituationer. Af samme årsag har bibliotekerne valgt, at der skal være noget for både børn, voksne og ældre.
 

Lukkede arrangementer for børnehave, institutioner, udskolingsklasser og ungdomsuddannelser

Poesi er vigtig - også for børn og unge, og derfor er mange af vores arrangementer i løbet af Poesidage netop tilbud for de yngste og ældste skoleklasser og for ungdomsuddannelserne. 

I år er der bl.a.: Hvad føler du? (Højtlæsning og rim). Foredrag med Amina Elmi. Poesivandring. Ordklassen (udstilling og fernisering). Foredrag med Caspar Eric. Collagedigtning. Foredrag med Sebastian Nathan. Billedkunst og poesi med Anna Mørk.

 

Åbne arrangementer

Alle kan deltage i vores åbne arrangementer. I år er det bl.a.: Poeten og Lillemor. Se filmen, læs digtet. Digteraften. Poesivandring. Koncert med Halfdanskerne. Hvem var Inger Christensen? og Poesi med broderi.

 

Poetiske skoleelever i Hørby-Dybvad udgiver digtsamling

Det bliver også en helt særlig uge for eleverne fra 5. og 6. klasse på Hørby-Dybvad Skole. De har, sammen med Gerd Laugesen, arbejdet på en digtsamling gennem skoleåret 2023/2024.

Digtsamlingen ”En flydende ø i den dybeste sø” afsløres mandag i uge 35 sammen med den udstilling, som de også har arbejdet på gennem skoleåret.

 

Samarbejdspartnere

Folkeuniversitet, Poesipark Frederikshavn, For Retfærdigheden, Maskinhallen, EUC Nord Eventteknik, Palads Teatret, Skagen Bio, Rådhuscentret i Frederikshavn, SIND og Frederikshavn Kunstmuseum.

Projektperiode

Projektet løber i perioden 1. marts til 1. oktober med forberedelse, afholdelse og evaluering.
Selve Poesidagene afholdes hvert år i uge 35.
 

Arrangør

Bibliotek & Borgerservice
 

Mere information

Tovholder: Bibliotekar Pernille Lisborg
Tlf.: 98 45 91 31
Mail: bibl@frederikshavn.dk