Læs bogen før den bliver filmatiseret i 2026
Masser af fantastiske bøger bliver filmatiseret i 2026 - læs eller genlæs dem, så du er helt klar til turen i biffen.
Af Jette Morratz Christensen
Var du i biografen i vinterferien og se ”Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor”? Eller måske ”Mira”? Eller ”Wuthering Heights”?
Så var du inde og se filmatiseringer af hele tre fantastiske bøger. Men det stopper ikke ved vinterferien.
Allerede nu kan du gå i biografen og se ”Håndbog for Superhelte” af Elias Våhlund, som handler om pigen Lisa, der finder en hemmelig håndbog, der fortæller, hvordan man bliver superhelt.
Glæd dig til…
Den dramatiske fortælling, om hvordan Shakespeare skabte det tidsløse skuespil Hamlet. Maggie O’Farrells bog ”Hamnet” handler om den ubegribelige sorg det er at miste et barn. Kan ses i biografen fra 5. marts.
Der kommer også lidt til de sci-fi elskende. For Andy Weirs roman “Project Hail Mary” lander 19. marts i landets biografer. Astronauten Ryland Grace vågner med hukommelsestab, på et rumskib lysår hjemmefra, som den eneste overlevende på et rumskib. Langsomt får han hukommelsen tilbage.
Klassikere som ”Odyseen” kommer også til det store lærred 16. juli. Endda med Matt Damon i rollen som Odysseus. Og så kommer Part 3 af ”Dune” endelig til december. Dem kan vi varmt anbefale.
Til sidst skal det selvfølgelig nævnes, at den seneste Hunger Games bog også nu får sin egen filmatisering til november. ”Sunrise on the reaping” er femte bog i serien om dystopiske Panem. Alle bøgerne er virkelig et læs eller genlæs værd.
Der er endnu flere, som vi ikke har nævnt her. I virkeligheden er det nok svært at gå i biografen i år og ikke ramme en filmatisering af en bog.
Vi ønsker dig god læselyst og nogle herlige ture i biografen.