Poesi i fængslet

I et nyt og spændende projekt bringer biblioteket poesien ind i fængslet og direkte til de indsatte. I samarbejde med Kragskovhede Statsfængsel og med støtte fra Statens Kunstfond etablerer vi et poesibibliotek i fængslet. De indsatte får også mulighed for at møde digteren Haidar Ansari.

Af Pernille Lyngshede

Tags

Nyhed
Foto af Haidar Ansari. Fotograf Sara Galbiati v. Gyldendal Medie

Formålet er at give de indsatte mulighed for at skabe et fællesskab omkring litteratur. Poesien er særligt oplagt til målgruppen, da poesiens ofte kortere form er ideel til nye læsere.

”Man kan få en stor litterær oplevelse med ganske få ord gennem poesi. Og det er netop dét, vi ønsker at formidle”  fortæller kulturformidler Matilde.

De indsatte på Kragskovhede Statsfængsel får besøg af Digter Haidar Ansari. Med sin baggrund som tidligere kriminel og indsat vil han kunne formidle poesien og dens relevans på en anden måde til målgruppen.

Projektet har fået støtte fra Statens Kunstfond fra puljen ’Litteratur for nye målgrupper’. Der var 52 ansøgere, og 13 fik tilsagn om støtte.

Projektet er en del af Poesidage 2025.