Eventyr i det fri
Vi læser eventyr udenfor – lige der hvor eventyret er foregået.
Hvis man fysisk er et sted, der minder om stedet i eventyret, så er det meget nemmere at leve sig ind i fortællingen.
Eventyr i det fri er et tilbud med stedbaseret højtlæsning for børnehavebørn, efterfulgt af en kreativ aktivitet, så I kan fortsætte eventyrlegen i børnehaven.
Har I forslag til enten eventyr eller lokalitet, så skriv det gerne som kommentar, når I booker.
Sted: Forskellige steder i naturen. Vi medbringer alt, I skal blot sørge for godt humør, lyttelystne børn, og tøj der passer til vejret.
Varighed: Ca. en time.
Målgruppe: Workshop for mellem- og storegrupper i børnehaven.
Læreplanstemaer: Kommunikation og sprog samt Kultur, æstetik og fællesskab.
Vi sender invitationer ud, når vi åbner for tilmelding igen. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på bbib@frederikshavn.dk.