
Tags
Mandeklubben- Date
- Tid
- 15:00 - 17:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Bibliotek
- Frederikshavn Bibliotek
- Adresse
-
Parallelvej 16
9900 Frederikshavn
Danmark
Kan du huske, da Erik Mortensen kom på besøg i sin fødeby Frederikshavn i 70’erne? Hvad med slagteriet på havnen – eller da de topløse Ladybirds gav koncert?
Hvis minderne står lidt sløret, så lad endelig Bent Jakobsen stille skarpt med spændende historier, sjove anekdoter og ikke mindst billeder af det hele!
I midten af tresserne overbeviser Bodil Kath og Anne Marie Løn den unge reklamefotograf Bent Jakobsen om at starte som pressefotograf på Frederikshavn Avis.
Hans første opgave bliver skibet Skageraks tragiske forlis, og det markerer begyndelsen på en spændende karriere, hvor han siden fanger livets store og små øjeblikke – fra hverdagens finurligheder til større historiske begivenheder – alt sammen gennem fotografiet.
Heldigvis stopper talentet ikke ved kameraet, så vær beredt på at blive særdeles godt underholdt, når Bent levende og indlevende fortæller om baggrunden for hvert af de billeder, han viser.
Så kom og vær med, når Bent Jakobsen giver et spændende og unikt indblik i Frederikshavn gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede.
Kun for medlemmer af Mandeklubben
Arrangementet er kun for medlemmer.
Bag Mandeklubben står Rådhuscenteret og Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.