Dea Seidenfaden - fotograf: Ulrik Jantzen

Mysteriet om unges mistrivsel

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Frederikshavn Bibliotek
Parallelvej 16
9900 Frederikshavn
Hvorfor mistrives børn og unge? Dea Seidenfaden tager temperaturen på en generation under pres.

Kom til et tankevækkende foredrag med forfatter og samfundsdebattør Dea Seidenfaden, der med afsæt i sin aktuelle bog dykker ned i mysteriet om unges mistrivsel. Aldrig før har så mange børn og unge haft det svært – men hvad er det egentlig, der er på spil?

Dea Seidenfaden analyserer mistrivslen i et bredt perspektiv og ser på både personlige, kulturelle og strukturelle årsager. Hun undersøger, hvordan samfundets forventninger, uddannelsessystemets krav og en konstant digital tilstedeværelse påvirker børn og unges trivsel og selvforståelse.

Foredraget giver nye perspektiver på, hvad der kan ligge bag mistrivslen – og ikke mindst idéer til, hvordan vi som voksne, forældre og fagpersoner kan være med til at skabe bedre rammer for vores børn og unge.