Konflikten om Grønland
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 100 DKK
- Sted
-
Frederikshavn Bibliotek
Parallelvej 16
9900 Frederikshavn
Bibliotek
Frederikshavn BibliotekKonflikten om Grønland udvikler sig fortsat. Donald Trump fastholder sit krav om kontrol over Grønland, og forhandlinger mellem Grønland, Danmark og USA foregår nu bag lukkede døre. Danmark og Grønland ruster sig til en langvarig strid, hvor præsidentens luner kan skifte uden varsel.
I Grønland breder stresssymptomerne sig. Myndigheder og virksomheder har lagt beredskabsplaner for det værst tænkelige. Men midt i mørket spirer også et nyt håb for fremtiden.
Martin Breum har fulgt udviklingen i Grønland og Arktis gennem de seneste 15 år. I sit billedmættede foredrag afdækker han konfliktens kerne og giver et aktuelt indblik i forhandlingerne i Washington.
Martin Breum er tidligere studievært på DR2 Deadline og er i dag vært på podcasten Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis.