Kira Skov
- Tid
- 19:00 - 14:00
- Pris
-
Billet: 75 kr.
- Sted
-
Frederikshavn Bibliotek
Parallelvej 16,
9900 Frederikshavn
Tags
Vi ❤ litteraturBibliotek
Frederikshavn BibliotekI sin erindringsbog ”Liv forladt”, åbner Kira Skov døren til et liv fyldt med musik, kunstneriske drømme, kærlighed og tab.
Gennem personlige og sanselige fortællinger tager Kira Skov publikum med fra årene som omrejsende musiker i Los Angeles og London til refleksioner over de valg, der har formet hendes liv, venskaber og musikalske samarbejder. Hun fortæller ærligt om glæderne ved at følge sin passion, men også om den pris, et liv i musikken kan have.
Et gennemgående tema i bogen er sorgen efter tabet af hendes mand i 2017. Med stor åbenhed skildrer Kira Skov, hvordan sorgen bliver en livsledsager, der både udfordrer og forandrer.
Bogen er vævet sammen af hendes egne digte og sangtekster, som tilfører fortællingen en poetisk og stemningsfuld dimension.
Glæd dig til en stærk og nærværende aften med en af Danmarks mest markante musikere og sangskrivere, når Kira Skov fortæller om sit liv, sin kunst og sin debut som forfatter.