Foto af Lotte Tegner Freddie

Lotte Tegner Freddie

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Frederikshavn Bibliotek
Parallelvej 16,
9900 Frederikshavn
Et liv i farver – Lotte Tegner Freddie fortæller om mod og mode.

Få har fulgt og formet dansk mode så længe som Lotte Tegner Freddie. Gennem et helt arbejdsliv har hun udfordret vores tøjstil – især den forsigtighed over for farver, mange af os stadig genkender. For Lotte Freddie er farver og mod til at skille sig ud en livsfilosofi.

Du kender hende måske også fra DR2-programmet Verdensdamerne, hvor hun deler sine perspektiver på kultur og stil sammen med Bente Scavenius og Merete A. Baird.

I sit foredrag fortæller Lotte Tegner Freddie om et liv fyldt med forandringer: barndommen i Rungsted, ungdomsårene i Cambridge og London, modelkarrieren i Danmark og tiden som konferencier og showtilrettelægger.

Hun ser tilbage på 23 år som moderedaktør på Berlingske, 10 år på Børsen og senere som featureskribent hos ELLE – og deler historierne bag et arbejdsliv tæt på mode, mennesker og fortællinger.