Lydavis
Få lokalavisen tilsendt som lydfil. Hver uge indlæser vi artikler fra lokalaviserne, hvorefter vi indspiller dem på CD. Du får dermed lokale nyheder med lokale stemmer.
Hvad er Lydavisen?
Lydavisen indeholder artikler og notitser fra de lokale aviser fra hele Frederikshavn Kommune. Nyhedsstoffet er delt op i områder - Skagen, Frederikshavn og Sæby, hvilket giver dig mulighed for at vælge nyheder fra dit lokalområde.
Hvem kan modtage Lydavisen?
Lydavisen er et tilbud til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, som har svært ved at læse en almindelig avis.
Hvad koster Lydavisen?
Lydavisen er gratis og udbringes med posten.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Vil du gerne tilmelde dig Lydavisen, så kontakt os på telefon 98 45 91 00 i åbningstiden eller via mail bibl@frederikshavn.dk.
Praktisk information
Lydavisen er i det såkaldte DAISY-format (dvs. mp3) – en blank skive (som en cd eller dvd), der kan afspilles på de DAISY-afspillere, som mange af kommunens synshandicappede allerede er forsynet med. Den kan desuden afspilles på en pc eller en cd-afspiller, som kan afspille mp3-format.
Dansk blindesamfunds konsulenter hjælper og vejleder gerne om køb og brug af udstyr til afspilning.
Find din lokale blindekonsulent
Sæby
Blindekonsulent Anna-Grethe Christensen, Ravnholtvej 31, Agersted, 9330 Dronninglund, tlf. 30 85 90 28, mail; ac@dkblind.dk
Frederikshavn og Skagen
Blindekonsulent Marlene Pedersen, Erantisvej 23, 9800 Hjørring, tlf. 23 40 92 53, mail; mpe@dkblind.dk